Hvem er vi?

Haungaard Møbler præsenterer det ypperste af dansk, skandinavisk og internationalt møbeldesign.

Fritz Hansen
3.png

Hos os finder du udelukkende kvalitetsmøbler. Designet er hovedsageligt dansk, men du finder også skandinavisk, tysk og en smule italiensk design i vores sortiment. Vi vil gerne stå for det vi kalder godt dansk design. Det er noget med rene linjer i selve udformningen af møblet og kvaliteten i det arbejde der er udført. Lige fra den der har tegnet det pågældende møbel, til møbelsnedkeren der er ansvarlig for selve udførslen. 
 

Foruden de mange klassiske møbler, byder vores sortiment også på nøje udvalgte designtrends, som kan bruges som supplement til det ellers klassiske danske design. For inspiration besøger vi bl.a. messer i både ind- og udland, hovedsageligt i København, Stockholm, Milano og Køln.
 

2.png

Historie

Haungaard Møbler har eksisteret i over 50 år. Det første møbelhus blev opført i Brønderslev i 1966. I 1995 blev Susi og Kenneth Haungaard en del af virksomheden, og åbnede et nyt møbelhus i Hjørring. I 1998 overtog de virksomheden, og i 2018 valgte de at samle alle virksomhedens aktiviteter i Hjørring.

Skærmbillede 2021-03-02 kl. 21.03.10.png

Hos os er de personlige løsninger altid i højsædet. Størstedelen af vores møbler kan tilpasses efter netop dine ønsker og behov. Det er altafgørende, at du som kunde ender med den helt rigtige løsning, og vi er ikke bange for at udfordre dig ved at tilbyde alternativer for netop at opnå dette.

Vi leverer over hele kloden. Selv kører vi til Tyskland, Holland, Luxembourg og Belgien. Øvrige destinationer benytter vi, som udgangspunkt, vores dygtige samarbejdspartnere til.
Kontakt os for mere information, hvis du er bosat i udlandet.

At indrette et hjem kan være en svær opgave. Vi hjælper gerne med hele løsninger, som inkluderer alt fra møbler til senge, belysning, tæpper og accessories. Vi har over 100 designpartnere inden for disse kategorier, og har ekspertisen til at hjælpe dig med indretningen ud fra dine ønsker og behov.

Grænsen mellem det offentlige og private rum er flydende. Vi klarer praktiske og elegante erhvervsindretninger i alle størrelser. Vi samarbejder med dygtige arkitekter, men løser også gerne indretningsopgaver på helt egen hånd.

2.png

Susi Haungaard
Indehaver & sælger

4.png

Kenneth Haungaard
Direktør & sælger

Mikael_edited.png

Mikael Skov

Sælger

Design uden navn.png

Erik Andreassen
Servicemedarbejder

Jan.png

Jan Jensen
Servicemedarbejder

6.png

Amanda Haungaard
Marketing